Latter og latteryoga

Hvad er latteryoga? Prøv et latterkursus

Latteryoga består af en række lege-, latter- og åndedrætsøvelser, som oprindelig er udviklet med inspiration fra yoga-traditionen. Latteryoga kan udføres både i små og store grupper. Nogle kalder det for et latterkursus. Når man laver latteryoga, ler man samtidig med, at man laver nogle sjove legeøvelser. Alle i gruppen gør og laver det samme. Øvelserne og latteren vækker endnu mere latter. Formålet med latteryoga er netop at le og komme i kontakt med livsglæden. En seance med latteryoga varer typisk 45 – 50 minutter, incl. lille foredrag om latter. Bagefter vil de fleste føle sig afslappede, i godt humør, samt have en oplevelse af at være tættere på de andre i gruppen, som man har leet sammen med.

De fleste mennesker elsker en god omgang latter. Latter vækker det ”indre legebarn”, der er gemt i os alle. Der bliver plads til mere leg og lethed. Latter er en kilde til at fremme vores kreativitet, spontanitet, handlekraft og livsglæde.

Jeg er uddannet som latterinstruktør hos Hanne Gottlieb - Latterinstituttet.dk.

Udbytte af latter og latteryoga:

  • hjælper os til at være i nu´et
  • skaber samhørighed
  • giver selvtillid og selvaccept
  • virker stressreducerende
  • virker helende på krop og psyke
  • fremmer konfliktløsning og samarbejde
  • øger koncentrations- og indlæringsevnen
  • fremmer latter i hverdagen
  • 

“Man holder ikke op med at lege, fordi man bliver gammel. Man bliver gammel, fordi man holder op med at lege”

Latteryoga

Latteryoga vækker det "indre legebarn".