Hvordan foregår coaching?
Via coaching opnås ny indsigt og nye handlemuligheder
I den første coachsession vil vi sammen afdække fokusområder og målsætninger for hele forløbet. Generelt under en coach session stiller jeg undersøgende, afklarende og udfordrende spørgsmål, som vil hjælpe dig til at opnå indsigt, klarhed og få nye synsvinkler på din problemstilling/dit mål.
Coachingen er målorienteret og ressourcestøttende, samt tager sigte på at, der laves handlingsplaner, så du præcis ved, hvad dit næste skridt er, når du går ud af døren.
Der sker også ofte det, at når man får klarhed over sin personlige situation, indtræder den rette handling af sig selv.
Mellem sessionerne vil der ofte være nogle opgaver, som du skal arbejde med, eller noget du skal afklare, for at sætte ”turbo” på dit forløb.
Som coach giver jeg løbende feedback og sikrer, at processen giver mening og gør en forskel for dig på vej mod målet.
“For høje mål skaber konstante skuffelser.
For lave mål ansporer ikke til aktiv indsats”
(Ukendt)


