Supervision

Hvad er supervision?

Supervision er en samtaleform, som er særlig anvendelig i forbindelse med faglig og personlig udvikling hos medarbejdere og ledere i virksomheder, i foreninger og på institutioner. Via supervision lærer du som medarbejder eller leder at anskue dig selv, en problematik/et dilemma eller din arbejdsplads fra flere og nye vinkler. 

Vi har hver vores ”model af verden”, dvs. vi ser og oplever verden fra vores egen og ofte begrænsede synsvinkel. På en arbejdsplads kan netop snævre og begrænsende synsvinkler være årsagen til konflikter, besværlige relationer, misforståelser, uhensigsmæssige arbejdsgange og følelsesmæssig påvirkning, der gør den enkelte medarbejder "uklar" i tanke og handling. Supervision kan være en effektiv måde at løsne fastlåste problemstillinger og konflikter. Formålet med supervision er gennem en systematisk samtale at uddrage læring, øge fagligheden og udvide handlemuligheder i forhold til konkrete udfordringer, som den enkelte står med i sit arbejde. 

Hvor ofte skal supervisionen foregå?

Supervisionen foregår mindst en gang om måneden, gerne hver 14.dag. Der afsættes 2-3 timer pr. gang. En supervisionsgruppe fungerer som en udviklingsgruppe og vil med fordel kunne mødes gennem en længere periode. Spilleregler mellem supervisor og supervisionsgruppen aftales på forhånd. Som supervisor har jeg tavshedspligt.

Se priser under:
 Mere info og priser
  Supervision skaber personlig og faglig udvikling - Odense - Fyn
Supervision hjælper til at anskue problemstillinger fra flere vinkler.
 
      
Center for Livskunst v/ Hanne Pedersen · Dronningensgade 23 · 5000 Odense C · Mobil 41 61 70 79 · Mail: hanne@centerforlivskunst.dk